Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlunds chok-skifte: Gigantklub jagter danskeren

Af Emil Plovgaard
04.06.2025 Kl. 16:09

Rasmus Højlunds tid i Manchester United kan snart være slut. Efter en sæson præget af skuffelser og kun 11 sejre for United, der endte på en 15. plads i Premier League, spekuleres der nu i angriberens fremtid. Men noget tyder på, at den danske landsholdsspiller kan være på vej mod en endnu større scene!

Selvom rygterne om en retur til Serie A har svirret, er en spansk gigantklub nu angiveligt også med i kampen om Højlunds underskrift.

Real Madrid lurer på lejeaftale – kan give Højlund et boost

Det spanske medie Defensa Central – som fokuserer på Real Madrid – melder, at den spanske storklub overvejer at leje Rasmus Højlund i den kommende sæson. Og ifølge mediet har Manchester United allerede sagt ‘ja’ til en sådan aftale!

Idéen bag en lejeaftale er klar: Hvis Højlund blomstrer i den spanske hovedstad, kan hans værdi eksplodere. Real Madrids nye cheftræner, Xabi Alonso, har bedt om en ny angriber, og en lejeaftale med Højlund ville blot koste klubben spillerens løn. Selvom en hovedrolle i den kommende sæson ikke er garanteret, hævdes det, at Højlund ville være mere end tilfreds med at ende i Real Madrid.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Rasmus Højlund kan havne i Real Madrid.
Foto: EPA/ASH ALLEN

United-legende: Hold fast i Højlund – men køb en til!

Rasmus Højlund skiftede til Manchester United fra Atalanta i sommeren 2023 for et enormt beløb, men den helt store succes har ladet vente på sig – selvom han blev klubbens topscorer i debutsæsonen.

United-legenden Paul Scholes opfordrer dog klubben til at holde fast i Højlund. Han anerkender, at danskeren har kæmpet, men påpeger hans unge alder (22 år) og den store byrde, han har båret som eneste primære angriber. Scholes mener, United bør have mindst tre angribere og nævner navne som Victor Osimhen og Viktor Gyökeres. Han argumenterer for, at Højlund har brug for muligheden for at lære og genfinde selvtilliden fra bænken, hvis nødvendigt.

I videoen øverst i artiklen kommenterer Viaplay-ekspert Peter Kjær på Højlunds muligheder i det transfervindue, der søndag blev skudt i gang.

Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen foretage et regulært chokskifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce