Højlund tæt på skifte – fuld enighed nået
Inter Milan viser stor interesse for Rasmus Højlund, som også er i fokus hos Manchester United.
Ifølge Inter Live har interessen for danskerens fremtid på Old Trafford været stor, og Nerazzurri har fulgt ham siden hans tid i Atalanta.
Hvis ikke Manchester United havde budt mere, kunne Inter have hentet Højlund tidligere.
Nu er der fuld opbakning til et skifte fra Inter, hvor træner Simone Inzaghi er stor fan, og klubbens ejere tror på hans potentiale, på trods af svære perioder i United. På de indre linjer er der således opnået fuld enighed om at ville hente danskeren til sommer.
Inter kan tilbyde en løn på cirka 30 millioner kroner på en årlig basis og foretrækker et lån med købsoption, som kan blive bindende ved opfyldte betingelser.
Kilder tæt på Inter mener, at Uniteds pris kan være lavere end ventet, da klubben har brug for at sælge efter at være ude af europæiske turneringer – noget der tiltaler Inter, som stadig tror på Højlunds evner.
Dermed tyder meget på, at Rasmus Højlund kan vende tilbage til Serie A, hvor han som bekendt havde så stor succes hos Atalanta, inden han i sommeren 2023 skiftede til Manchester United.
Hos De Røde Djævle har han netop afsluttet en sæson under middel, og derfor pønser klubben på at skille sig af med ham og erstatte danskeren med en mere erfaren angriber.
Det er i øvrigt ikke kun Rasmus Højlund, der kan lave et stort skifte denne sommer – det samme kan landsholdskollegaen Mads Hermansen. Læs mere her.
Derudover forlyder det, at Manchester United har indgået en aftale med stjerne.



















