Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund skaber store overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
15.05.2025 Kl. 08:17

Rasmus Højlund har haft en yderst svingende sæson i Manchester United, hvor den 22-årige angriber generelt har scoret for få mål.

Til gengæld har danskeren altid været en ihærdig og ambitiøs fodboldspiller. Det fortæller en tidligere kollega fra U19-landsholdet nu.

21-årige Frederik Dietz tørner ud for Hobro IK, men har tidligere været en del af U19-landsholdet, hvor forsvarsspilleren stiftede bekendtskab med Rasmus Højlund.

Nu åbner spilleren fra NordicBet-ligaen op for posen om landsmanden, som ifølge Dietz altid har været et stort talent.

– Jeg vil faktisk sige, at dengang da Rasmus Højlund var i FCK, der tænkte jeg “wow, han er virkelig en vild spiller”. Til de træninger, vi havde dernede, var han et kæmpe monster. Han overraskede mig rigtig meget, siger Frederik Dietz til Campo.

Højlund drog fra FCK til Sturm Graz, hvor frontløberen for alvor fik sit gennembrud. Efterfølgende gik turen til italienske Atalanta, der ligeledes fik glæde af den energiske blonde dansker.

Derfor fik United øjnene op for angriberen i 2023, hvor den engelske storklub smed over 600 millioner kroner. Med den ustabile sæson in mente, så går meldingerne nu på, at klubben fra den røde del af Manchester er klar til at sælge ham igen.

Manchester United spiller Europa League-finale i Bilbao, hvor de møder Tottenham Hotspur den 21 maj.

Her er der stor sandsynlighed for, at både Rasmus Højlund og Patrick Dorgu starter inde for De Røde Djævle.

Samtidigt er det kommet frem, at Kasper Dolberg jagtes af flere Premier League-klubber.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce