Højlund imponerer: Hold kæft, han er god
Der er masser af rosende ord fra den danske U21-landstræner Steffen Højer, som er meget begejstret for Oscar Højlund.
Lige nu er den unge midtbanespiller med til U21-slutrunden i Slovakiet, hvor Danmark er avanceret til kvartfinalen.
Oscar Højlund har indtil videre ikke spillet nogen stor rolle på holdet, hvor han fik en startplads i den sidste og ubetydelige gruppekamp mod Finland.
Ikke desto mindre har den tidligere FC København-spiller imponeret Steffen Højer. Det gjorde han i starten af året, da han var med U21-landsholdet for første gang.
– Han tog Bundesliga-tempoet med, og jeg tænkte: ”Hold kæft, han er god”, fortæller Steffen Højer til Ritzau ifølge Tipsbladet.
Midtbanespilleren er lillebror til Rasmus Højlund, der spiller i Manchester United. Ligesom sin bror har han også forladt FC København.
Det gjorde han forud for denne sæson, hvor han skiftede til den tyske topklub Eintracht Frankfurt, hvor han har haft en fin første sæson.
Konkurrencen på den centrale midtbane hos den tyske klub er hård, men det er alligevel blevet til en række kampe for den unge dansker.
I weekenden kan han måske være med til at sende Danmark i semifinalerne ved U21 EM, når Frankrig er modstanderen.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















