Højlund er færdig - nu går storklub all-in
Hvis der er én dansker, der er løbet med overskrifterne i den netop overståede sæson, så er det danske Rasmus Højlund.
Den blonde angriber formåede blot at score fire gange i Manchester Uniteds mareridtssæson i Premier League, selvom det blev til 32 optrædener.
22-årige Højlund har tidligere gjort det forrygende i Atalanta i Serie A, hvilket accelererede Uniteds længsel efter at hente ham til Old Trafford i sommeren 2023.
Nu er der igen nyt i transfersagaen, hvor det forlyder, at den københavnsfødte spydspids rykker nærmere et skifte tilbage til Italien.
Ifølge La Gazzetta dello Sport er Rasmus Højlund nemlig en topprioritet hos italienske Inter.
Storklubben fra Serie A glippede både det italienske mesterskab, der røg til Napoli, mens det blev til et chokerende nederlag i Champions League-finalen i seneste weekend.
Her fik de nemlig klø af mægtige Paris Saint-Germain, der storsejrede med 5-0 på Allianz Arena.
Derfor vil Inter forstærke truppen forud for næste sæson, hvor de ligeledes skal have fundet en ny cheftræner. Simone Inzaghi har taget turen til Mellemøsten, hvor succesmanageren er blevet verdens bedste betalte cheftræner.
Der er fuld gang i transfervinduet i Premier League, der er åbent frem til 10. juni – du kan få hele overblikket herunder:
















