Højlund eksploderer: Afskyeligt!
Hvordan reagerer man på kritik som professionel fodboldspiller anno 2024? De fleste vælger nok at lade kritikken prelle af på dem, men sådan er Rasmus Højlund ikke.
Den 21-årige dansker har ikke scoret nok for Manchester United, og derfor er der begyndt at komme kritik fra den efterhånden hårdt prøvede fanbase hos De Røde Djævle.
LÆS OGSÅ: – Seks spillere skifter til Manchester United
Rasmus Højlund har scoret 23 mål i 64 kampe for klubben, siden han landede et skifte fra italienske Atalanta i sommeren 2023. Han blev Uniteds topscorer i sin debutsæson med sine 16 kasser.
Det er særligt i europæiske turneringer, at Rasmus Højlund udfolder sig, hvor det på tværs af både Europa League og Champions League er blevet til 10 mål i 12 kampe siden skiftet til Old Trafford.
Rasmus Højlund deler agentbureau med den forhenværende United-manager Erik ten Hag, som blev fyret den 28. oktober. En United-tilhænger postulerede, at det angiveligt er eneste årsag til, at danskeren er at finde i klubben.
En Instagram-bruger ved navnet ‘utdfamee’ delte et opslag fra en X-bruger ved navn sulkfenomeno, hvor der står følgende:
– Højlund er kun hos denne klub, fordi han deler agentbureau med Ten Hag. Ikke på grund af hans evner på fodboldbanen.
– Folk ved dette, men alligevel mener de, at han er et talent, der bliver god engang. Han er en af de største fodboldskandaler i dette årtusinde. 648 millioner kroner, skriver brugeren efterfulgt af en række grædende smileys.
– Erik ten Hag er nødt til at blive sat for en dommer på grund af signingen af Rasmus Højlund, lyder det fra utdfamee, der har delt det oprindelige opslag, og han fortsætter.
– Bur ham inde og smid nøglen væk. Når man starter inde med 9’ere, hvis største styrke er at løbe med ryggen op ad forsvarsspilleren, så ved man, at man er i problemer.
– Befolkningen vil mene, at det er på grund af, at han ikke bliver serviceret godt nok, men det er, hvad der sker, når man ikke kan afvente eller positionere sig ind i områder, hvor der falder mål.
– Trampolin-berøringer og manglende opbygningsspil? En pakke til 648 millioner kroner har aldrig været så begrænset, skriver brugeren.
Rasmus Højlund har reageret privat på opslaget, hvor han i en direkte besked har skrevet følgende til brugeren:
– Hej. Jeg finder dit opslag en smule afskyeligt, kammerat.
– Du er i din fulde ret til at have en mening, men lad være med at snakke om ting, du ikke har forstand på. Det var det hele, skriver Højlund ifølge Goal.
LÆS OGSÅ: Dårligere end ten Hag: Her er Amorins skrækkelige rekord i United
Det er dog ikke kun Højlund, der har haft problemer med at levere mål for Manchester United på det seneste. Også Marcus Rashford, Alejandro Garnacho, Antony og Amad Diallo har været stort set uden betydning i forhold til antallet af mål. Samtidig har Joshua Zirkzee besvær ved at tilpasse sig efter skiftet fra Serie A i sommer.



















