Højbjerg søgte råd hos stjernespiller inden skifte
Pierre-Emile Højbjerg skiftede denne sommer Premier League og Tottenham ud med Ligue 1 og Marseille.
Her har Højbjerg gjort det helt fortrinligt, og danskeren er på rekordtid blevet en stor profil i den franske klub.
Men inden skiftet søgte Højbjerg råd hos en tidligere holdkammerat.
Læs også: Hylder “afklaret” Eriksen
Nemlig Clement Lenglet, der i dag spiller i Atlético Madrid, men som tidligere har spillet på hold med Højbjerg i Tottenham.
– Han (Pierre-Emile Højbjerg, red.) er en af mine bedste venner i fodbold. Jeg snakkede med ham, inden han skiftede til Marseille.
– Det vejede tungt, at Roberto De Zerbi var træner i klubben. De har en fælles respekt og forståelse for hinanden, så det overrasker mig ikke, at de endte sammen, siger Clement Lenglet til La Provence ifølge Tipsbladet.
Den danske landsholdsanfører kom senest på tavlen, da Marseille storsejrede med vilde 5-0 over Montpellier.
Højbjerg og Marseilles næste opgave er et møde Paris Saint-Germain.



















