Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højdepunkter: Se rekord-Kane og Eriksen udradere Everton

Af Redaktionen
13.01.2018 Kl. 19:51
Harry Kane slog igen en rekord, da Totteham hjemme vandt 4-0 mod Everton, hvor også danske Christian Eriksen kom på tavlen. SE MÅLENE ØVERST I ARTIKLEN.

Harry Kane har nu overhalet Teddy Sheringham og er med sine to mål mod Everton Tottenhams mest scorende spiller nogensinde i Premier League – fantastisk præstation af den 24-årige englænder! 

Kane har lavet 98 mål i Premier League og overgår dermed Sherringhams 97. Se hvordan det gik til, da Kane slog endnu en rekord, øverst i artiklen.

Referat fra kampen på Wembley:

Lørdagens sidste Premier League-opgør bød på et spændende opgør på Wembley, hvor Christian Eriksen og Tottenham fik besøg af Everton.
 
Everton havde nyindkøbet Cenk Tosun med fra start, og han gjorde fra kampens start god figur i gæsternes angreb.
 
Hjemmeholdet åbnede bedst, men som kampen skred frem kom Everton bedre med i opgøret. Efter tyve minutters spil fik gæsterne endda bolden i nettet, da Wayne Rooney forlængede en hovedstødsafslutning ind bag Hugo Lloris. Manchester United-legenden befandt sig dog i en offside-position, og målet blev derfor korrekt annulleret. 
 
I stedet kom Tottenham foran fem minutter senere, da Christian Eriksen åbnede op i højre side med en flot aflevering til højrebacken Serge Aurier. Franskmanden havde masser af plads og tid til at spille bolden fladt ind foran mål, hvor sydkoreanske Son Heung Min sikkert sendte bolden i nettet. 1-0.
 
Kort efter pausen var sydkoreaneren på spil igen. Efter en flot detalje på venstrekanten lagde han bolden inden foran mål til Harry Kane, der fordoblede føringen, selvom det i den grad lignede, at englænderen var offside. 
 
Med en halv time igen var Harry Kane dog ikke offside. Eric Dier lagde et fladt indlæg i feltet, og som en trold af en æske dukkede den engelske målmager op efter at have løbet i ryggen af Everton-forsvaret. Kane eksekverede sikkert og gjorde det til 3-0 på Wembley.
 
Everton formåede aldrig rigtig at true Tottenham, og i stedet blev det 4-0 med ti minutter igen. Et fremragende kontraangreb startede i højre side ved Serge Aurier, der spillede Son Heung Min fri. 
 
Sydkoreaneren chippede den frækt videre til Dele Alli, der lagde den videre med hælen til en fri Christian Eriksen, som knastørt sparkede bolden i nettet. 
 
Danskeren blev kort efter skiftet ud til stående klapsalver på Wembley efter en mere end godkendt præstation. Eriksens mål blev det sidste i kampen, der endte med 4-0 til hjemmeholdet.
Annonce