Højdepunkter: Manchester City vandt dramatisk kamp mod Leicester
Manchester City kom planmæssigt foran 2-0 i hjemmekampen mod Leicester på mål af David Silva og Gabriel Jesus, men inden pausen reducerede Shinji Okazaki. En flot scoring af japaneren, som flugtede et indlæg i kassen.
Efter pausen steg intensiteten i kampen, og der blev uddelt flere gule kort. Fernandinho og Marc Albrighton havde flere heftige dueller, hvilket resulterede i et sæbeøje til Albrighton og senere et gult kort til Leicester-spilleren.
Leicester fik muligheden for at udligne, da Riyad mahrez fremtvang et straffespark. Det skulle afrikaneren selv omsætte – og han satte bolden i nettet, men det blev helt korrekt annulleret, da han ramte bolden to gange, inden den strøg ind bag Willy Caballero.
Se højdepunkterne fra kampen herunder: