Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højdepunkter: Højbjerg scorede første Saints-mål i cup-triumf

Af Gustav Tornby
18.03.2018 Kl. 20:40
Pierre-Emil Højbjerg scorede sin første kasse for Southampton, da klubben besejrede Wigan med 2-0 i FA Cup-kvartfinalen søndag eftermiddag. Her finder du højdepunkterne fra kampen.
I den næstsidste kvartfinale i FA Cuppen mødtes overraskelsen fra Wigan og Southampton hinanden, da den sidste billet til Wembley skulle uddeles. Det var også første kamp for Southamptons nye træner Mark Hughes.
 
Det var svært at se fra kampens start, at Wigan og Southampton er i henholdsvis tredjebedste række og i Premier League.
 
Det var nemlig Wigan, der pressede på i kampens start, hvor de kom frem til flere gode muligheder, og Southampton ikke rigtig kunne finde melodien.
 
Der kom dog ingen scoringer før pausen.
 
I anden halvlegs start fik Southampton dog en kæmpe chance. En Wigan-spiller lagde bolde tilbage, men aflevering røg lige over til Gabbiadini, som alene med keeperen ikke kunne score, men burde have gjort det.
 
Og det var også Southampton, der skulle komme foran – og endda med dansk deltagelse efter knap en times spil.
 
Et hjørnespark dumpede ned foran Højberg, der med lidt hjælp fra en Wigan-spiller på stregen fik skudt bolden i kassen til sit først mål for Southampton.
 
Efter 72 minutter havde Southampton muligheden for at lukke og slukke, da Gabbiadini blev nedlagt i feltet. Det tog italieneren sig selv af, men den blev reddet af Wigan-keeper Walton på et ellers hårdt skud lavt i højre side.
 
Wigan var dog meget chokerede over målet og kom aldrig tilbage i kampen, selvom de smed alt frem i slutminutterne.
 
Men i overtiden blev alt håb slukket. I en kontra fik Cedric en friløber, som han udnyttede til fulde og skød Southampton på 2-0.
 
Det endte også 2-0 til Southampton, der kan se frem til at møde enten Tottenham, Manchester United eller Chelsea i semifinalen.
Annonce