Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

HØJDEPUNKTER: Alonso afgjorde ekskvisit fem-måls London-derby

Af Redaktionen
18.08.2018 Kl. 19:04
I en ekstremt intens affære var der chancer til flere mål i begge ender, men det blev Chelsea, der på baggrund af et mål af Marcos Alonso, trak det længste strå. SE HØJDEPUNKTERNE ØVERST I ARTIKLEN.

REFERAT FRA STAMFORD BRIDGE: Der var lagt op til et brag af dimensioner, da Chelsea og Arsenal i dag tørnede sammen i anden runde med nye managers i form af Maurizio Sarri og Unai Emery.

Allerede fra kampens start forsøgte Chelsea at tage teten med et højt pres, som Arsenal skulle forsøge at modsvare. Arsenal fik også bidt lidt fra sig, da Özil kom frem til en chance, men han kunne ikke få drejet den ordentligt ind mod mål.
 
Lige bagefter var det Chelsea, som kom foran, da Jorginho sendte Marcos Alonso i dybden, og han lagde den ind til Pedro, der resolut sparkede den i nettet.
 
Ti minutter senere øgede Alvaro Morata til 2-0, da han blev sendt dybt og afsluttede fladt rundt om målmanden og ind i målet.
 
Efter et utal af store brændte chancer fik Arsenal reduceret kort før pausen, da Henrikh Mkhitaryan bragede den ind til 2-1.
 
Kort efter blev et indlæg sendt ind til Alex Iwobi, der kanonerede den i netmaskerne til 2-2.
 
Underholdningen forsatte efter pausen, hvor begge hold fortsat kom frem til flere chancer, men denne gang fulgte målscoringen ikke helt med.
 
Man skulle helt hen til ti minutter før slutfløjt, da Marcos Alonso modtog en bold i feltet, og han fik den skovlet ind over stregen til 3-2.
 
Sådan endte kampen, og dermed fik Chelsea tre point til tabellen, mens Arsenal fortsat er uden point. 
Annonce