Højbjerg kritiserer Southamptons attitude
Southampton-spillerne bliver nødt til at ændre deres attitude, hvis klubben skal undgå nedrykning, siger Pierre Emile Højbjerg til BBC efter weekendens nederlag til Newcastle.
– Vi bliver nødt til at lære af kampen, for vi kan ikke være det her bekendt overfor os selv, vores fans, der har rejst så langt for at se os, eller overfor klubben, siger danskeren til BBC.
Med otte kampe tilbage af denne Premier League-sæson ligger Southampton blot ét point over nedrykningspladserne, og står det til Pierre Emile Højbjerg, skal spillerne virkelig hanke op sig selv og ændre indstilling, hvis de skal sikre klubben overlevelse i den bedste engelske række.
– Vi bliver nødt til at ændre attitude, måden vi opfører os på og griber tingene an på banen, for får vi ikke styr på det mentale, så ender vi med at smide det hele væk, siger Højbjerg.