Højbjerg er bidt af fodbold: Jeg vil gerne være træner
Som 23-årig har man stadig mange år tilbage af livet som professionel fodboldspiller. Det har Pierre-Emile Højbjerg sandsynligvis også, men han spekulerer alligevel på, hvad han skal lave, når det er slut med at spæne rundt på grønsværen.
Den danske landsholdsspiller i et interview med tipsbladet.dk luftet sine planer om at blive fodboldtræner i fremtiden – dog ikke for enhver pris.
– Jeg vil gerne være træner, men jeg gider heller ikke trække familien rundt i hele verden. Eller, det er forkert at sige, at ikke gider, det er mere… Trænerverden går hurtigt, i spillerverdenen er du mere settled. Specielt med en familie ind over, fortæller Pierre-Emile Højbjerg.
Midtbanespilleren har i denne sæson allerede taget et vist ansvar på banen ved at bære anførerbindet for Southampton.