Højbjerg drømmer: Jeg vil gerne være træner
Pierre-Emile Højbjerg har været en stor succes for Tottenham siden sit sommerskifte.
Han er den Tottenham-spiller, der har fået flest spilleminutter i Premier League i denne sæson, og han er en yndling hos Jose Mourinho.
Tottenham-manageren har også tidligere udtalt, at han er overbevist om, at den danske midtbanespiller bliver træner en dag, og det er også en drøm for Pierre-Emile Højbjerg.
– Der er en drøm og ambition om at få lov til at præge fodbolden på den måde, siger Pierre-Emile Højbjerg til Eurosport og tilføjer:
– Men om det så er muligt rent privat- og karrieremæssigt er svært at sige som 25-årig, men ambitionen er at kunne præge sit eget hold og sin egen klub med ens filosofi. Det kunne være sjov, lydet det fra Pierre-Emile Højbjerg.