Hodgson: Vi vil eksperimentere
England slog San Marino med hele 6-0 lørdag aften. Dermed blev de det første hold, efter værterne fra Frankrig, der kvalificerede sig til EM 2016, der spilles næste sommer.
England har dog stadigvæk tre kvalifikationskampe, som skal overståes, kampe, hvor der bliver plads til at eksperimentere. Noget, som landstræner Roy Hodgson bekræfter, at man vil benytte sig af.
– Jeg ved ikke om det ligefrem er en fordel, at vi er kvalificeret nu. Vi skal fortsætte med at forbedre os og arbejde med vores spil alligevel, lyder det fra landstræneren ifølge Sky Sports. Hodgson fortsætter:
– Det giver os en mulighed for at eksperimentere. Det fik vi ikke muligheden for op til VM-slutrunden, men det vil vi helt sikkert gøre nu.
England spiller næste gang tirsdag aften, hvor man møder Schweiz. Et landshold, der blandt andet har Stoke Citys Xherdan Shaqiri i truppen.