Hodgson til Clyne: Form er ikke nok
Nathaniel Clyne har været en af sæsonens store overraskelser i Premier League. Efter at være blevet overstålet af Calum Chambers i den forrige sæson, var det de færreste der havde troet, at Clyne var på vej til at bide sig fast som Englands foretrukne højre back.
At sige, at Clyne har sat sig på landsholdets ene backplads, er måske også at tage munden for fuld. I hvert fald fik han ikke et eneste minut på banen, da England i søndags slog Slovenien med 3-2 på udebane. Her var Phil Jones valgt foran Clyne, og da Jones måtte lade sig udskifte i pausen, valgte Roy Hodgson at flytte Jordan Henderson ned på backen, og i stedet skifte Liverpools Adam Lallana ind i stedet.
Det skulle eftersigende ikke have huet Southampton-backen, der efter slutfløjtet marcherede fornærmet ned i omklædningsrummet.
– Hvis jeg havde valgt ham (Clyne, red.) foran Phil Jones, så havde spørgsmålene bare handlet om Jones i stedet, siger Hodgson.
– Han (Clyne, red.) er en god dreng, og vi er glade for at have ham. Men sandheden er, at man ikke vil få de samme smil fra spillerne på bænken, som man får fra dem som spiller kampen, siger Hodgson.