Hodgson overvejer at hente Sako tilbage
Bakary Sako skiftede i 2015 til Crystal Palace, men Sakos kontrakt med The Eagles løb ud efter sidste sæson.
Kantspilleren fra Mali har dog ikke fundet en anden klub, og nu overvejer Hodgson at hente Sako tilbage til Selhurst Park.
– Jeg kan ikke sige noget omkring det. Jeg kan fortælle jer, at han blev tilbudt en ny kontrakt i slutningen af sidste sæson, hvor han var slemt skadet. Han missede sidste halvdel af sæsonen med en grim skade, han pådrog sig mod West Ham, indleder englænderen på fredagens pressemøde og tilføjer:
– Vi tilbød ham en ny kontrakt, selvom vi kunne ikke være sikre på, at han ville blive klar til starten af sæsonen, men den afviste han. Doug Freedman (Crystal Palaces sportsdirektør red.) har fortalt mig, at han nu er blevet kontaktet af spilleren og hans agent, som har sagt, at de har genovervejet og er interesserede. Hvis det er tilfældet, vil vi selvfølgelig overveje det.
Hodgson vil dog udelukkende hente Sako ind, hvis to spillere forlader klubben fredag.
– Men vi kan ikke hente nogen, medmindre to spillere forlader klubben. Lige nu ser Ryan Inniss ud til at forlade os for at tage til en skotsk klub, men det betyder, at vi stadig har en trup på 25 spillere i den nødvendige alder. Derfor kan vi ikke hente en spiller mere, for det ville betyde, at der ikke er plads i truppen.
Sako har tidligere optrådt for Saint-Etienne og Wolves.