Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson glæder sig over Tosun-aftale: Vil nu have Spurs-back

Af Gustav Tornby
10.01.2020 Kl. 17:57
Crystal Palace-manager Roy Hodgson er glad for endelig at have sikret sig Cenk Tosun på en lejeaftale fra Everton. Nu håber han på at kunne hente ung back i Tottenham.

Fredag annoncerede Crystal Palace, at de havde sikret sig den tyrkiske angriber, Cenk Tosun, på en lejeaftale fra Everton. 

Tosun kan allerede få sin debut i lørdagens hjemmebanekamp mod Arsenal. Skiftet sker efter en skuffende tid på Goodison Park, hvor angriberen kun har scoret 10 gange i 51 kampe. 

Alligevel er Hodgson rigtig glad for signingen. 

– For to år siden forsøgte vi at forstærke vores angreb og Cenk navns kom frem og vi scoutede ham meget, fortæller Hodgson. 

– Der var seriøs interesse i, at vi hentede ham, men Everton vandt kampen om hans signatur, så det er fedt at få en bid af kagen alligevel. Specielt når det kommer på et tidspunkt, hvor vi virkelig har brug for at forstærke vores angreb. 

– Vi føler, at vi kender ham og ved, hvad han kan og hvilke kvaliteter, han bringer. 

Samtidig fortalte Hodgson, at han håber på, at han kan hente den unge Tottenham-back Kyle Walker-Peters på en lejeaftale. 

Annonce