Hjulmand skifter ud i truppen: Debutant indkaldt
Efter lørdagens sejr mod Kasakhstan åbnede Kasper Hjulmand for, at der ville blive lavet ændringer i truppen inden næste kamp mod San Marino, og søndag formiddag er det blevet en realitet.
På Twitter har Dansk Boldspil Union oplyst, at Kasper Dolberg er blevet skiftet ud af truppen og erstattet af Matt O’Riley.
– Alt er godt, men landstræner Kasper Hjulmand besluttede sammen med Dolberg allerede ved udtagelse, at han ville tage hjem efter kampen mod Kasakhstan for at være hos sin familie, skriver DBU.
Dolberg blev for nylig far, og han ankom derfor også senere til landsholdssamlingen tidligere på ugen.
I stedet er Celtic-spilleren Matt O’Riley nu indkaldt, og dermed kan midtbanespilleren få sin landsholdsdebut mod San Marino.
O’Riley har i et stykke tid været en stor profil for Celtic, og han er også blevet rygtet til Premier League i kraft af sine præstationer for den skotske storklub.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Ten Hag er klar til at træffe brutal beslutning
2. Alt skal flaske sig: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM på tirsdag
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison