Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmand sender tanker til Premier League-spiller

Af Redaktionen
14.09.2022 Kl. 08:12
Kasper Hjulmand har sendt tanker i retning af Jannik Vestergaard forud for VM.

På tirsdagens pressemøde forud for udtagelsen af det danske landshold til de to kommende UEFA Nations League-kampe gjorde Kasper Hjulmand det klart, at spilletid frem mod VM er meget vigtigt for at blive udtaget.

Derfor sendte han også en tanke til den danske Premier League-spiller Jannik Vestergaard, som er havnet ude i kulden i Leicester.

– Jeg sender virkelig nogle tanker til Jannik, for han er vigtig for holdet på og uden for banen. Han er en rigtig god spiller, og jeg er super glad for ham, men man kan ikke spille for landsholdet, hvis man ikke i det mindste har spillet nogle kampe i de seneste otte måneder.

– Så det er vigtigt, at han forhåbentligt får noget spilletid, sagde Kasper Hjulmand til TV 2 Sport.

I denne sæson har 30-årige Vestergaard slet ikke været i truppen til Leicesters seks Premier League-kampe, og han har derfor kun fået spilletid i en Carabao Cup-kamp mod Stockport, hvor han til gengæld fik alle 90 minutter.

Midterforsvareren er noteret for 35 landskampe og to scoringer.

Annonce