Hjulmand peger på passivt og nervøst landshold
Kasper Hjulmand er en skuffet mand.
Landstræneren var ikke tilfreds med, hvad han så fra de danske spillere i anden halvleg mod Slovenien ved EM.
Her mente landstræneren især, at der blev spillet passivt, og at landsholdet ikke spillede nok efter at lukke kampen med en scoring til 2-0.
Thomas Gravesen revser Hjulmand for én ting
– Stor skuffelse. Vi havde sat alt ind på at vinde kampen, så vi står med en stor skuffelse over, at vi ikke får sejren, siger Hjulmand til DR 1 efter kampen.
Efter pausen kom Slovenien langt bedre med i kampen, og det kom landstræneren også ind på.
– Jeg synes ikke, at den ændrer sig i pausen. Det kommer hen i anden halvleg. De får skabt nogle ting på deres standardsituationer. Sesko har et spark uden for feltet, som er farligt.
– Jeg synes ikke, vi får produceret nok. Vi får en kæmpe chance, som kan lukke kampen. Vi skal score til 2-0.
– Det sidste kvarters tid synes jeg, at vi spiller for nervøst og ikke spiller nok frem. Vi spiller ikke for at score det næste mål, men bliver for passive i spillet, synes jeg.
– Mega ærgerligt, og vi ville gerne have haft de tre point for at komme videre, men der er stadig to kampe.
Danmark spiller igen torsdag mod England.
















