Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmand om Haaland: "Jeg har snakket med Ståle"

Af Emil Plovgaard
25.11.2022 Kl. 21:26
En Erling Haaland på det danske landshold? Tja, hvorfor ikke.

Der har været en ret nedrykt stemning i landsholdslejren på det seneste.

Først og fremmest var der U-vendingen i forhold til protesterne og "One Love", og dernæst blev det kun til 0-0 mod Tunesien i åbningskampen tirsdag.

Alligevel var det en landstræner i godt humør, som pressen mødte til pressemødet forud for lørdagens kamp mod Frankrig, skriver TV 2 SPORT.

Tidligere på efteråret har Norges landstræner, Ståle Solbakken, meldt ud, at Danmark ville vinde VM, såfremt Erling Haaland var på det danske landshold.

Og den kommentar blev Hjulmand fredag forholdt til. 

– Jeg har snakket med Ståle inden, og jeg sagde, at hvis Erling skal til VM, så kunne vi lige så godt lige låne ham, lød det humoristiske svar fra Hjulmand med en reference til, at Norge som bekendt ikke kvalificerede sig til årets VM-slutrunde i Qatar.

– Stor kredit til Erling for sit hårde arbejde, for jeg ved, at der ligger et utroligt stort arbejde og fokus bag. Også noget mental styrke, der viser, at det er en topspiller, som jeg har stor respekt for, fortsatte Hjulmand ifølge TV 2 SPORT.

Erling Haaland har været brandvarm i Premier League i indeværende sæson, hvor han ved VM-pausen står noteret for hele 18 mål.

Med andre ord, er der såmænd ingen tvivl om, at nordmanden sagtens ville kunne optage en plads i den danske landsholdstrup – og startopstilling for den sags skyld.

Annonce