Hjernerystelse: Liverpool-midt misser sæson-premiere
Liverpool spiller på lørdag deres første kamp i Premier League-sæsonen, når The Reds besøger oprykkerne fra Norwich.
Det bliver dog uden deres 21-årige engelske midtbanespiller Curtis Jones, lydet det fra Sky Sports.
Mediet forklarer, at Curtis Jones har fået sig en hjernerystelse, som han pådrog sig i klubbens seneste træningskamp imod spanske Osasuna.
Sky citerer yderligere Klopp for at udtale, at Jones har det godt og er i bedring, men at han først vil genoptage træning efter lørdagens tur til Norwich.
Dermed baner det vejen for en startende midtbane bestående af Fabinho, Jordan Henderson og Thiago Alcantara.
Samtidig spekuleres der i, om ikke græske Kostas Tsimikas får en sjælden chance fra start, da Andy Robertson tillige har pådraget sig en skade.