Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hjemmebanefordel: Manchester United med vild lodtrækningsstatistik

Af Emil Plovgaard
02.03.2023 Kl. 09:36
Manchester United har været ufatteligt heldige med lodtrækninger.

Onsdag aften var der lodtrækning til kvartfinalerne i FA Cuppen.

Her fandt Manchester United ud af, at de i weekenden den 18.-19. marts får besøg af Fulham hjemme på Old Trafford.

Det er ikke første gang, at De Røde Djævle tildeles en hjemmebanefordel. Nej, faktisk tværtimod.

LÆS OGSÅ: Bellingham er rasende på Dortmund

Det fortæller freelancejournalisten Andy Mitten, der arbejder for en række fodboldorienterede medier, såsom The Athletic og FourFourTwo, ligesom han er stifteren bag United We Stand.

Det er 10. gang i træk, at Manchester United får æren af at være værter i en hjemlig pokalturnering, oplyser Mitten.

Og sandsynligheden for, at det overhovedet sker er ret lille. Ifølge Mittens egne beregninger ville det kunne lade sig gøre én gang ud af 1024 gange.

Manchester United kan desuden glæde sig over, at klubben ikke har tabt på hjemmebane siden nederlaget til Real Sociedad i Europa League i september.

Klubben har dog også vist, at den er i stand til at vinde på fremmed græs i denne sæson. Søndag snuppede man Carabao Cup-titlen efter en 2-0-sejr over Newcastle på Wembley.

Annonce