Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk: Arsenal tager særlig trøje i brug

04.01.2024 Kl. 11:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der bliver skrevet Arsenal-historie, når The Gunners søndag eftermiddag møder Liverpool i FA Cuppen.

Her vil London-klubben nemlig tage en helt særlig trøje i brug. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Det vil nemlig være første gang i klubbens 138 år lange historie, at man spiller i en helt hvid trøje på hjemmebane. 

Den normale røde og hvide hjemmebanetrøje vil få fjernet alt det røde. Det er som en del af klubbens kampagne mod knivkriminalitet og ungdomsvold. 

Trøjen, som du kan se herunder, er ikke ny. For den har Arsenal også spillet i to gange tidligere – men altså aldrig tidligere på hjemmebane. 

Arsenals kampagne fører til, at der i vil blive opført endnu en fællesplads i området, hvor klubben holder til. Det vil blive den tredje siden kampagnens begyndelse. 

Trøjen vil også kunne købes for blot 260 kroner, og pengene går til velgørenhed. 

Arsenal spiller søndag eftermiddag klokken 17.30 mod Liverpool i FA Cuppens tredje runde. Kampen sendes på 6’eren. 

Vi har udvalgt fem fede FA Cup-kampe, som du bør se i løbet af de kommende dage. 

Her kan du læse alle nyheder om Arsenal.  

Annonce