Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk aften: Danmark kan slå seerrekord i VM-gyser

Af Emil Plovgaard
17.11.2025 Kl. 20:15

Tirsdag aften er fodboldlandsholdets VM-gyser mod Skotland forvist til TV 2 CHARLIE på grund af kommunal- og regionsrådsvalget i Danmark, som naturligvis sendes på TV 2.

Det er nu næppe nogen dårlig ting for fodboldlandsholdet at være på TV 2 CHARLIE, når nu det skal være. TV 2 Charlie er en af landets største kanaler, og når ud til mange danskere.

Foruden TV 2 og DR 1, er TV 2 Echo, TV 2 FRI samt TV 2 CHARLIE oftest de eneste kanaler til at bejle til pladserne på den ugentlige top 20-liste i Danmark.

Spørgsmålet er, om Brian Riemer, Pierre-Emile Højbjerg, Rasmus Højlund og Victor Froholdt kan erobre alletiders seerrekord på TV 2 CHARLIE, når VM-gyseren tirsdag aften kl. 20.45 spilles i Skotland.

I 2017 satte dramaserien Mercur nye standarder for kanalen med 621.000 seere, men det er siden overgået i 2021 af den populære krimiserie Sommerdahl, som trak næsten 700.000 seere.

Tv-markedet har ændret sig markant siden da, og omkring hver fjerde seer til flow-tv er forsvundet siden 2022. Men TV 2 CHARLIE har stadig en meget høj penetration og hundredtusindvis af seere.

Og så er TV 2 Plays over én million brugere naturligvis også i spil i VM-dramaet, så der skal nok komme pres på internettet i Danmark tirsdag aften.

Danmark har brug for som minimum ét point i tirsdagens opgør i Glasgow, efter at landsholdet skuffede massivt med 2-2 hjemme mod Belarus i Parken lørdag aften.

Danmark øjner historisk seerrekord.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kan Danmark slå seerrekorden ved naboerne fra Charlie?

Spørgsmålet er, om Højlund og kompagni slår rekorden på en aften, hvor en eventuel dansk VM-helt nok kunne opnå valg til et par byråd, hvis ikke valgstederne lukkede tre kvarter før kampstart.

I den forbindelse kan det jo i øvrigt oplyses, at Preben Elkjær modtog hele 652 stemmer ved kommunalvalget i Verona i 2022 – vel at mærke, uden at han var opstillet.

Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool forhandler med to Premier League-stjerner forud for vinterens transfervindue. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce