Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Historierne er absolut ikke sande

Af Christian Frese
26.09.2024 Kl. 12:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bare to Premier League-kampe har Chelsea hidtil fået for de 462 millioner kroner, som de sidste år betalte for Romeo Lavia i Southampton.

En ankelskade efterfulgt af en lårskade ødelagde belgierens første sæson i London, og nu har historier gået på, at London-klubben allerede skulle have mistet tålmodigheden med den 20-årige midtbanemand.

Men det er ikke sandt ifølge Fabrizio Romano.

– Historierne om Romeo Lavia er absolut ikke sande. Chelsea er meget glade for hans talent og evner. Selvfølgelig har han været uheldig med skader, men Chelsea støtter ham. De venter på ham og stoler på hans talent, siger Romano til Caught Offside.

– At sprede negative historier med ingen bekræftelse er ikke det bedste for drengen. Der er intet i de her historier.

Lavia startede seneste sæson med en ankelskade. Han blev klar i december og fik 33 minutter mod Crystal Palace, men pådrog sig så en ny skade. Den holdt ham ude til pre-season. I første Premier League-runde fik han sin første start, men blev derefter baglårskadet med Servette.

Chelsea håber at have Lavia tilbage til weekendens kamp mod Brighton. Belgieren har kontrakt 2023.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce