Historien om Lukaku: "Jeg slår din søn ihjel på banen"
Det var først og fremmest familiens ekstreme fattigdom, der i sin tid fik den blot seksårige Romelu Lukaku til at sværge overfor sig selv, at han ville gå fodboldens vej for at kunne forsørge dem.
Fattigdommen – og så en god portion vrede forårsaget af den hårde opvækst. Det fortæller Romelu Lukaku i sin klumme skrevet til The Players Tribune.
– Alle kampe, jeg spillede, var en finale. Kampene i børnehaven, kampene i parken. De var alle finaler, skriver Lukaku i sin erindring.
– Hver gang jeg skød, forsøgte jeg at flå overfladen af bolden. Fuld knald på. Vi trykkede ikke R1 og lavede finesse-skud ligesom i FIFA. Jeg havde ikke det nye FIFA. Jeg havde ikke en Playstation. Jeg legede ikke. Jeg forsøgte at slå dig ihjel, skriver Lukaku.
Sådan havde Lukaku det allerede fra en ung alder, men bedre blev det ikke i takt med, at han blev ældre og begyndte at udvikle den fysik, han i dag mestrer at bruge mod diverse Premier League-forsvarere.
For som årene gik, begyndte forældre og lærere at udspørge Lukaku om, hvor gammel han var. Især én episode står klart i Lukakus hukommelse, nemlig da en forælder fra modstanderholdet bad ham om at bevise sin alder ved at vise sit ID.
– Mener du det? Jeg tænkte; Hvor er jeg fra? – Jeg er fra Antwerp. Jeg er fra Belgien, erindrer Lukaku.
På daværende tidspunkt var Lukaku kun 11 år, men hans far var ikke til stede ved kampen, da familien ikke havde råd til at have en bil. Derfor måtte Lukaku se til med vreden blussende under overfladen, mens hans ID gik på runde mellem modstanderholdets forældre.
– Jeg tænkte; Nå, nu slår jeg din søn endnu mere ihjel. Jeg havde allerede i sinde at slå ham ihjel på banen, men nu går jeg efter at ødelægge ham fuldkomment. Du kommer til at køre drengen grædende hjem, fortæller Lukaku om episoden.
Men ligesom Lukaku formåede at bruge familiens fattige kår som en motivationsfaktor, lykkedes det også den nuværende Manchester United-angriber at kanalisere vreden til noget positivt.
– Jeg ville være den bedste belgiske fodboldspiller nogensinde. Ikke god, ikke fantastisk, men den bedste. Jeg spillede med så meget vrede. På grund af rotterne, der løb rundt i vores lejlighed… Fordi jeg ikke kunne se Champions League-kampene… Fordi de andre forældre så mærkeligt på mig, husker Lukaku.
– Jeg var på en mission.
En mission om at blive professionel, og en mission, som man i den grad må sige, at han sidenhen har færdiggjort – senest ved at score to mål i Belgiens åbningskamp til VM mandag.
Vil du læse første del om Lukakus opvækst uden elektricitet og en diæt bestående af mælk og vand – alt sammen baseret på hans klumme for The Players Tribune – kan du læse den her: