Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

HISTORIE! Leicester City er videre i Champions League

Af Lasse Callesen
14.03.2017 Kl. 21:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Champions League-eventyret fortsætter for Leicester City, der tirsdag aften slog Sevilla med 2-0 på King Power Stadium og er videre til kvartfinalerne for første gang i klubbens historie.

Kaptajn Wes Morgan scorede for Leicester i første halvleg og da Sevilla dermed blev tunget frem udnyttede Marc Albrighton situationen i anden halvleg og sparkede Leicester på 2-0.

Den helt store helt for de engelske mestre er oven i købet dansk. Ved stillingen 2-0 sidst i kampen begik den danske landsholdsmålmand ellers straffe og fik gult, men præcis som i første opgør nuppede Schmeichel straffesparket. Klasse af Schmeichel, der læste N'Zonzis spark.

Det første opgør endte 2-1 til Sevilla, hvorfor Schmeichel med sin redning sørgede for, at Leicester kunne holde det nødvendige resultat til et avancement. Sevilla pressede til sidst, men Leicester joldt stand.

Dermed skal Leicester fortsat koncentrere sig om Champions League og Premier League, hvilket ikke har været nogen succesrig cocktail for sensationsholdet, der ligger nummer 15 i den hjemlige liga.

Der trækkes lod til kvartfinalerne i Champions League på fredag.

Annonce