Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historie bliver skrevet: Hun bliver den første kvindelige dommer i Premier League

14.12.2023 Kl. 17:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rebecca Welch bliver den første kvindelige hoveddommer i Premier League, når Fulham og Burnley mødes lillejuleaften.

Det skriver ESPN.

Welch blev i sidste måned den første kvindelige fjerdedommer i ligaens historie, da hun stod med ansvaret i det tekniske felt i kampen mellem Fulham og Manchester United.

39-årige Welch har været på noget af en rejse alene i 2023. I januar i år blev hun den første kvindelige dommer i Championship, da hun dømte Birmingham og Preston.

Welch er vant til at bryde med normerne. I 2021 blev hun den første kvindelige dommer til at lede en professionel herrekamp i England, da Port Vale slog Harrogate Town i League Two.

PGMOL, der er dommerorganisationen, har et stort ønske om at fremme diversiteten blandt dommerstanden i England.

I januar i år blev Bhupinder Singh Gill den første sikh til at være linjedommer i en Premier League-kamp.

Derudover bliver Sam Allison den første farvede dommer i en kamp i 15 år, når han på Boxing Day – 2. juledag – styrer fløjten i opgøret mellem Sheffield United og Luton, skriver mediet.

Annonce