Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Higuain vil have Sarri med til Juventus

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.05.2019 Kl. 10:44
Argentineren er angiveligt ivrig efter at spille sammen med Cristiano Ronaldo og få Maurizio Sarri som træner i Juventus.

De italienske medier går fuldstændig bersærk i rygter om Juventus' næste træner, og Maurizio Sarri skulle angiveligt være blandt topkandidaterne til posten.

Og hans nuværende spiller, lejesvenden Gonzalo Higuain, krydser ifølge Tuttosport fingre for, at Sarri følger ham til Torino denne sommer.

Der er delte meldinger om, hvorvidt Gonzalo Higuain bliver i Chelsea eller ej næste sæson, men det italienske medier mener, at den argentinske angriber ideelt set drømmer om at blive genforenet med Cristiano Ronaldo og få Maurizio Sarri som træner i Juventus.

Higuain spillede sammen med Ronaldo på Santiago Bernabeu mellem 2009 og 2013,  inden han skiftede til Napoli,  hvor han sidenhen havde sin mest målrige sæson under Maurizio Sarri.

Derfor er det måske intet under, at angriberen drømmer om en kombination med den portugisiske verdensstjerne og den italienske toptræner.

 

Annonce