Hiddink: Det er Terrys valg
John Terrys kontrakt med Chelsea udløber til sommer, og ifølge John Terry bliver den ikke forlænget. En Chelsea-æra, der har varet hele John Terrys professionelle karriere, som nu slutter på baggrund af Chelsea-anførerens eget valg.
– Det er John Terrys ret at bestemme over sin egen fremtid, fortæller Chelsea-manager Guus Hiddink efter John Terry ikke blev tilbudt kontrakt ved et møde inden Chelsea spillede mod Arsenal.
En Chelsea-talsmand fortalte i sidste uge, at situationen omkring Chelsea-kaptajnen kan nå at ændre sig. Det samme mener Guus Hiddink.
– Klubben ønsker en dialog, og det er altid muligt. Det var en smule overraskende for mig, men det er helt op til ham selv. Der var ikke taget nogen specifik beslutning, det er stadig tidligt, fortæller Hiddink.
Hollandske Hiddink forventer, at Terry bliver ved at præstere på det niveau han hidtil har vist på trods af den nuværende sitaution.
– Han præsterer, og jeg er overbevist om, at han vil fortsætte på trods af situationen. Han vil være professionel, slutter Chelsea-manageren.
Chelsea besøger onsdag aften Watford.