Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Herrera: Zlatan spiller som var han 28 eller 29
Zlatan Ibrahimovic fyldte mandag 35 år og til trods for, at han er i karrierens efterår, så har han allerede scoret seks mål for Manchester United i denne sæson.
Disse mål inkluderer fire mål i Premier League, et i Europa League og et i Community Shield.
Han har også imponeret sin holdkammerat Ander Herrera.
– Hvis man så en kamp og ikke vidste, hvor gammel Zlatan var, så kunne man tro, at han blot var 28 eller 29 og det er godt for os. Han sætter et eksempel for os alle. Jeg er ikke ung, ikke gammel, jeg er midt imellem og han sætter stadigvæk et eksempel for mig, fortæller Ander Herrera ifølge ESPN.
Ibrahimovic er den andenældste spiller i United-truppen – han er nemlig to måneder yngre end midtbanespilleren Michael Carrick.
Annonce