Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera: Vi fortjente at tabe

Af Gustav Tornby
21.10.2017 Kl. 20:03
Ander Herrera mener, at Manchester United tabte til Huddersfield fordi oprykkerne spillede med mere passion.

José Mourinhos Manchester United-mandskab tabte lørdag eftermiddag 2-1 til Huddersfield – De Røde Djævles første nederlag i sæsonen. 

Efter kampen havde Ander Herrera ingen undskyldninger for præstationen. 

Han mener nemlig, at Manchester United fortjente at tabe. 

– Det var en rigtig svær dag, for vi havde en stor chance for at blive ved med at vinde kampe – og det gjorde vi ikke, fortæller spanieren, der havde en skidt dag på kontoret, til MUTV. 

– De var mere aggressive i første halvleg og spillede med mere passion end os i de første 30 minutter og efter det synes jeg, vi kom tilbage til vores niveau. 

– Vi forsøgte at spille fra side til side og spillede indlæg ind i boksen. Men når man er bagud 2-0 til et så passioneret hold, så er det ikke nemt at udligne kampen. 

Da Herrera blev spurgt ind til, hvorfor United-holdet ikke spillede med så meget passion som deres modstandere, svarede han. 

– Det må vi analysere selv, det er ikke tid til at tale om det her. Det der skete var, at de var mere passionerede i de første 30 minutter. De fortjente sejren – vi gjorde ikke nok til at få de tre point og vi skal nu ikke tænke på, at vi har tabt alt, for vi skal fortsat spille en masse kampe. 

– Vi har to Premier League-kampe på vej, hvilket bliver rigtig svært. Men man ved aldrig, man kan vinde mod alle hold og man kan også tale mod alle. 

De Røde Djævles næste opgave er ude mod Swansea i Liga Cup'en. 

Annonce