Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera: Rashford bliver ustoppelig

Af Mads Bye Marboe
08.02.2019 Kl. 19:35
Ander Herrera har store forventninger til sin holdkammerat, Marcus Rashford, som fredag blev kåret til månedens spiller i Premier League.

Marcus Rashford har lavet seks scoringer i ti kampe under Ole Gunnar Solskjær, og fredag blev han kåret til månedens spiller i Premier League for januar måned.

I sidste weekend spillede Rashford desuden sin 100. Premier League-kamp i en alder af bare 21 år, og Ander Herrera ser specielle kvaliteter hos den unge angriber.

– Han er anderledes. Vi ved, at der er nogle fantastiske kantspillere i moderne fodbold: "(Ousmane red.) Dembele, vi har også Sterling, som er en fantastisk spiller, og Anthony Martial og Eden Hazard, men jeg synes, at Marcus er anderledes, udtaler Herrera til ESPN og fortsætter:

– Marcus kan skyde og er god i en-mod-en-situationer, men han har også kvaliteterne til at kombinere og holde på bolden.

Den spanske midtbanespiller er overbevist om, at Rashford kan blive ustoppelig, hvis han forbedrer sin evne til at tage de rigtige beslutninger.

– Jeg kan ikke nævne en spiller, som minder mig om Marcus Rashford. Jeg synes allerede, at han er en top, top, top spiller, men jeg tror, at hans beslutningstagen vil blive bedre med tiden, og så bliver han ustoppelig.

Rashford vandt prisen som månedens spiller foran blandt andre Alexandre Lacazette og Joshua King.

Annonce