Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera om Benfica-sejr: Jobbet blev gennemført

Af Gustav Tornby
19.10.2017 Kl. 16:58
Ander Herrera siger, at han og hans Manchester United-holdkammerater er tilfredse med onsdagens sejr over Benfica i Champions League.

Marcus Rashfords frispark, som den unge Benfica-keeper Mile Svilar ikke kunne stoppe fra at gå over stregen, var nok til at sikre Manchester United en hårdtkæmpet sejr i Lissabon og gøre det til tre sejre i tre Champions League-kampe i år. 

Nu understreger Ander Herrera, at fokus er på at sikre kvalifikation til play-off kampene med endnu en sejr over Benfica, når de besøger Old Trafford den 31. oktober. 

Spanieren fortæller, at spillerne føler sig stærke i hver kamp. 

– Vi har været solide, ikke kun i Champions League, men i hele sæsonen. Vi skal selvfølgelig stadigvæk forbedre os, da vi kun har spillet 11 eller 12 kampe, men vi er rigtig solide og godt kørende, fortæller han til Manchester Uniteds hjemmeside. 

– Vi har nu point og er i den bedst mulige situation, så vi er glade. Nu har vi stadigvæk to hjemmekampe tilbage, hvilket er vigtigt for os. Det er endnu et clean sheet, vi gav næsten ingen chancer væk, hvilket ikke er nemt, når man kommer til Portugal. 

– Jeg har spillet har før og normalt skaber de mange chancer, men det lod vi dem ikke gøre, slutter han. 

Næste United-kamp er lørdag mod Huddersfield. 

Annonce