Herrera glad for United-skifte
Ander Herrera har været i sigtekornet hos Manchester United gennem det seneste års tid, da klubben også jagtede den ugne spanier sidste sommer. I forhold til sidste sommer, så lykkedes det United at købe Herrera fri af spanske Athletic Bilbao.
Herrera blev således Manchester Uniteds første indkøb denne sommer, og den nybagte United-spiller glæder sig til at møde sine nye holdkammerater samt manager Luis Van Gaal, der netop nu er i Brasilien med det hollandske landshold:
– Luis Van Gaal er blandt de største trænernavne i verden, så jeg er stolt over at skulle trænes af ham.
– Jeg vil lære en masse af ham og mine nye holdkammerater i United.
Herrera har fuldt Premier League gennem længere tid og mener selv, at han vil kunne udvikle sig endnu mere som spiller i den engelske liga, hvor spillet er mere fysisk i forhold til den spanske liga:
– Jeg har en masse kvaliteter, som jeg tager med til Manchester United.
– Jeg tror dog, at jeg vil kunne udvikle mig rigtig meget i Premier League.