Herrera: Carrick kan blive en stor manager
36-årige Michael Carrick trækker sig tilbage efter denne sæson og skal i stedet starte en karriere som træner i staben under José Mourinho. En beslutning, der kommer efter en 12 år lang karriere i Manchester United.
Carricks spanske holdkammerat Ander Herrera bakker op om Carricks beslutning. Han mener, at ex-landsholdsspilleren bliver perfekt i rollen som træner og senere som manager:
– Han har den rette personlighed til at blive assisterende træner nu. Han er meget rolig og afbalanceret, lyder det fra Herrera om Carrick til Sky Sports. Herrera fortsætter:
– Når man har en fyr som ham til at rådgive sig, så hjælper det virkelig. Han har store evner og det kan gøre ham til en god manager i fremtiden.
– Han bliver aldrig for begejstret og i svære tider holder han hovedet koldt og prøver at give de rette råd til holdet. Derfor tror jeg han blive en god manager engang i fremtiden, siger Herrera.
Michael Carrick har blot startet inde i tre kampe i denne sæson, men José Mourinho har bekræftet, at Carrick starter inde i sæsonens sidste kamp, hvor United møder Watford.
Den kamp er i morgen søndag klokken 16:00.