Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hernandez: Vi rykker ikke ned

25.03.2014 Kl. 13:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Swansea kommer til aftenens kamp mod Arsenal på en 15. plads blot fire point over stregen. 

Waliserne har ikke vundet i de seneste otte kampe i alle turneringer, hvorfor nedrykningsstregen for alvor begynder at presse Garry Monks tropper. 

28-årige Pablo Hernandez, der tidligere har været involveret i nedrykningskampen i Spanien, er overbevist om, at Swansea vil klare frisag, og sikre sig endnu en sæson i den bedste engelske fodboldrække. 

– Da jeg spillede i Getafe for seks år siden, var vi i en lignende situation, hvor vi klarede den, fortæller spanieren til South Wales Evening Post. 

– Når jeg snakker med de andre spillere, siger jeg 'jeg ved, at sæsonen har været lang, da vi både har spillet en masse kampe i Europa League, FA Cuppen, Capital One Cuppen og Premier League, men vi klarer den'.

– Det er ikke nemt for et hold at spille en sæson som denne, men vi tror på os selv og har spillet rigtig godt.

– Nu handler det om at blive i Premier League. Spillet er godt, selvtilliden er god, og jeg tror, at vi kan klare det. 

Aftenens kamp mellem Arsenal og Swansea fløjtes i gang klokken 20.45.

Annonce