
Pedro Porro er tæt på at skifte til Tottenham.
Sådan lyder meldingen fra flere troværdige journalister lørdag aften.
Blandt andre den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, der har skrevet 'here we go' på sin Twitter-profil.
LÆS OGSÅ: Nu byder Arsenal 594 millioner kroner
Porro har en frikøbsklausul på 335 millioner kroner i sin kontrakt hos Sporting, som han formentlig har spillet sin sidste kamp for denne lørdag.
Porro har en fortid hos Manchester City, hvor det dog ikke blev til kampe i Premier League. Til gengæld har han 45 kampe i La Liga på sit CV.
Ifølge Romano gælder kontrakten hos Spurs frem til sommeren 2028.
LÆS OGSÅ: Chelsea meldes tæt på ny signing
Porro bliver Tottenhams anden signing i januar, efter at klubben tidligere på ugen sikrede sig Arnaut Danjuma.
Den portugisiske storklub er allerede i gang med at finde en erstatning for Pedro Porro, hvor man har henvendt sig til Brighton om at hente Tariq Lamptey på en lejeaftale.
Flere Premier League-klubber meldes interesseret i Tariq Lamptey, men Sporting Lissabon har nu meldt sig på banen og vist konkret interesse til Brighton, forlyder det.