Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

HERE WE GO: Storklub køber Bellingham

Af Alexander Walther Petersen
08.06.2025 Kl. 17:53

Efternavnet Bellingham kan de fleste fodboldelskere nok nikke genkendende til, at de kender.

Nu er et skifte ifølge veloplyste Fabrizio Romano på plads for én af de to aktive spillere, der bærer Bellingham på ryggen.

Det vedrører Jobe Bellingham fra Sunderland, der nu har fået de tre famøse ord fra den italienske transferjournalist med på vejen: HERE WE GO.

Den engelske midtbanespiller har længe været rygtet til Bundesligaen, hvor Dortmund har været varme på stortalentet, der ellers var klar til at spille Premier League-fodbold med Sunderland efter sommerferien.

Nu er en aftale kommet i hus efter flere ugers tovtrækkeri.

Derfor tager Jobe, der er lillebror til Jude Bellingham i mægtige Real Madrid, den samme karrierevej som storebroren gjorde tilbage i 2020.

Jude Bellingham tog dog det direkte skifte fra Birmingham til den tyske storklub, hvor midtbaneesset igennem tre sæsoner blev en absolut stjerne. Siden 2023 har den kreative spiller tørnet ud for Los Blancos med stor succes.

Hvad koster Jobe Bellingham?

Handlen løber angiveligt op i 283 millioner kroner, når diverse bonusser bliver medregnet.

Dermed bliver det et rekordsalg for The Black Cats, der nu skal spejde efter en afløser for Jobe Bellingham, som efterlader et stort tomrum på den centrale midtbaneakse.

Eintracht Frankfurt har tidligere været interesseret i englænderen, der nu er havnet hos Dortmund.

Det kan være med til at sætte skub i tyskernes planer om, at hente Victor Froholdt i FCK. Den danske midtbanekreatør har nemlig været på blokken over en længere periode.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce