Here we go: Skifter fra Bournemouth til Napoli
Hamed Traoré er på vej til Napoli fra Bournemouth.
Sådan lyder meldingen fra Fabrizio Romano, der plejer at have sine kilder i orden.
Der foreligger næsten en mundtlig enighed om detaljerne i aftalen, der vil være en lejeaftale.
Nu skal de sidste detaljer på plads, og så er det tid til at skrive under.
Aftalen afhænger naturligvis også af, om lægetjekket falder ud til Traorés fordel.
Napoli får mulighed for at aktivere en frikøbsklausul på 25 millioner euro, der svarer til 186 millioner kroner, i juni.
Aktiveres denne ikke, skal Napoli i stedet betale et lejegebyr til Bournemouth. Det fritages de italienske mestre dog for, hvis en permanent aftale kan strikkes sammen mod udgangen af sæsonen.
Il Partenopei er desperate efter at vende stimen i denne sæson.
Klubbens første halvdel af sæsonen blev bestemt ikke nogen god af slagsen, og det kan ikke tydes, at klubben forsøger at forsvare et mesterskab.
Klubben har undervejs i sæsonen fyret Rudi Garcia for at erstatte ham med Walter Mazzarri.
Klubben er i øjeblikket at finde på en niendeplads i Serie A, der er nået omtrent halvvejs i sin kampagne.