HERE WE GO: Sadio Mané skifter til Cristiano Ronaldos klub
HERE WE GO
Når de famøse ord kommer fra den velinformerede journalist Fabrizio Romano, så plejer der at være noget om snakken.
Denne gang omhandler det Sadio Mané, der skifter til AL-Nassr.
– Aftale på plads mellem de to klubber, Bayern har accepteret det mundtlige forslag efter avancerede samtaler i går (torsdag,red.).
Fabrizio Romano oplyser yderligere , at papirarbejdet nu skal blive udarbejdet, hvor man herefter skal planlægge det obligatoriske lægetjek.
31-årige Mané skiftede sidste sommer til Bayern München fra Liverpool.
Men i det sydtyske var det ikke en dans på roser, der bød på et hav af skader, et slagsmål med Leroy Sané og blot syv mål i ligaregi.
AL-Nassr, der hentede Cristiano Ronaldo for under et år siden, har bl.a. allerede hentet Alex Telles og Marcelo Brozović i dette transfervindue.