Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

HERE WE GO: Romano bekræfter Tottenham-transfer

06.02.2026 Kl. 08:31

Tottenham har haft en sæson af svingende karakter.

I Premier League hænger de i bremsen med en skuffende 14. plads til følge, mens de snuppede en sensationel fjerdeplads i Champions Leagues ligafase.

Derfor er det den europæiske kampagne, hvor Thomas Frank og kompagni skal skabe de store resultater i denne sæson.

I vinterens transfervindue fik de tilgang af Conor Gallagher og brasilianske Souza, mens der ellers var ganske stille i det nordlige London.

Nu bekræfter transferkongen Fabrizio Romano dog, at endnu en handel er en realitet.

Vinterens transfervindue bød på flere store handler i Premier League. Her er de tre største af slagsen.

Tottenham sælger spiller

The Lilywhites har indgået en aftale med Bahia, der henter Alejo Veliz, efter at der torsdag blev indgået en mundtlig aftale med direktør Cadu Santoro.

Skiftet til Brasilien finder sted til sommer, når angriberens lejeaftale med den argentinske klub Rosario Central udløber.

Spurs kommer til at tabe en del på salget af Veliz, da de i 2023 købte ham for 13 millioner pund fra Rosario. Nu får de i underkanten af otte millioner pund, hvilket svarer til et tab på cirka 44 millioner kroner.

Interessant nok er Bahia en del af City Group, der i 2023 blev en del af klubbens familie sammen med blandt andre Manchester City, Girona og New York City.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United er klar til at plyndre Premier League for hele tre stjerner. Læs mere om den vilde transferplan lige her.

Virgil van Dijk nærmer sig exit: Arne Slots melding ryster Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce