Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Here We Go: Juventus henter italiensk angriber i Everton

Af Emil Eire Frerk Olsen
28.08.2021 Kl. 11:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er nu på plads; Moise Kean kan snart kalde sig Juventus-spiller.

I går blev Cristiano Ronaldo offentliggjort som ny spiller i Manchester United på baggrund af en af de mest overraskende transferhandler i nyere tid.

Dette har først og fremmest sikret Serie A-giganten Juventus en god sjat penge for handlen, særligt grundet det enorme løntryk, som salget har lettet for klubben.

Samtidig er klubben efterladt i mangel på en angriber, og det har ført Bianconeri i hælene på Everton-spidsen Moise Kean.

Den 21-årige italiener nød sit gennembrud på professionelt plan, mens han var i Juventus, og derfor skulle klubben være interesserede i at bringe den unge angriber tilbage til Juventus Stadium.

Det har Goal, Sky Sports med flere rygtet i løbet af det seneste døgn, men det står nu klart, at Moise Kean vil skifte tilbage til IItalien.

Det 'bekræfter' Fabrizio Romano med sit famøse 'here we go' tag.

Den italienske transferekspert Gianluca Di Marzio melder i samme ombæring, at angriberen vil lande i Torino i aften for at færdiggøre sit skifte.

The Toffees er samtidig åbne for at afskedige angriberen, da Kean aldrig rigtig er slået til i Everton, efter han i 2019 kom til fra netop Juventus for 23,5 millioner pund.

I sidste sæson var Kean udlejet til Paris Saint-Germain, hvor han gjorde en fin figur, og nu ønsker Juventus altså at forsøge at udløse italienerens store potentiale hjemme i Torino, hvor Juventus FC har adresse.

Annonce