Here We Go: Gallagher forlader Chelsea
Conor Gallagher forlader Chelsea.
I stedet skal han en tur til Atlético Madrid.
Læs også:
Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har tirsdag aften meldt en ‘here we go’.
Gallagher gav sent natten til tirsdag grønt lys til et skifte, og nu kan et skifte falde på plads.
Han vil blive udstyret med en femårig kontrakt i den spanske hovedstad, og Chelsea modtager 313 millioner kroner for den 24-årige englænder.
Der er lægetjek booket til i morgen, onsdag.
Det ser dermed ud til, at Gallagher har spillet sin sidste kamp for The Blues, hvor det i den forgangne sæson blev til 37 kampe og fem mål.
Chelsea-manager Enzo Maresca blev efter 4-2-nederlaget til Manchester City spurgt om Gallaghers fremtid.
– I øjeblikket er der ikke nogen opdatering.
– Den eneste ting, jeg kan sige, er, at han har været i kontakt med klubben med henblik på at finde en løsning. Jeg tror ikke, det er noget nyt (i fodboldverdenen, red.), fortalte Maresca.
Det forlyder desuden, at to Premier League-klubber kom for sent til festen.



















