Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

HERE WE GO: Den "venstrebenede Neymar" bliver Citys første sommersigning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.04.2021 Kl. 08:17
Fabrizio Romano har bekræftet, at Manchester City er enige med Fluminense om købet af Kayky.

Det brasilianske stortalent Kayky bliver Manchester Citys første sommersigning til en pris på knap 75 millioner kroner, som kan ende med at stige til omkring 125 millioner kroner over tid. Det bekræfter Fabrizio Romano med sit "here we go" til transferen.

Den kun 17-årige Fluminense-spiller, som allerede har scoret to mål for klubbens førstehold, forbliver i brasiliansk fodbold frem til sommeren 2022, hvorefter han efter planen drager til England og Manchester City. Her venter en femårig kontrakt med The Cityzens.

Ifølge brasilianske UOL var det Pep Guardiola, der personligt skulle have ønsket Kayky hentet til Etihad Stadium. Ganske forståeligt.

Kayky er i sit hjemland blevet døbt "Den Venstrebenede Neymar,"  hvilket siger noget om spillerens potentiale. Ligesom den rigtige Paris Saint-Germain-stjerne er Kayky driblestærk og direkte i sit spil, og han er god til både selv at omsætte sine chancer og assistere sine holdkammerater.

Den kommende City-spillers evner bliver ganske fint opsummeret af Fluminenses U17-træner Guilherme Torres til Goal her:

– Kayky er en spiller, som skiller sig ud med sine tekniske evner, særligt i én mod én-duellerne, men også med sin kvalitet foran mål.

Hvis du ønsker at se Kayky i aktion med egne øjne, er der indlejret en video af det unge stortalent fra Futcrown herunder:

 

 

 

 

Annonce