HERE WE GO: Darwin Nuñez forlader Liverpool
Liverpool er nu meget tæt på at kunne tage afsked med Darwin Nuñez efter tre skuffende sæsoner i den engelske storklub. En aftale er nu kommet på plads.
Den 26-årige angriber fra Uruguay blev købt for mere end 630 millioner kroner for tre år siden i Benfica, hvor han havde scoret mål på samlebånd.
Forventningen var, at han kunne udvikle sig til at blive Liverpools nye angrebsstjerne, men sådan skulle det slet ikke komme til at gå.
Darwin Nuñez har kæmpet med overhovedet at være fast mand, og der har generelt været alt for mange brændte chancer fra hans fødder.
Efter 143 kampe for Liverpool med 40 mål og 26 assists til følge er han nu meget tæt på at forlade klubben i dette transfervindue.
Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, som kan fortælle, at den saudiarabiske storklub Al-Hilal har landet en endelig aftale.
Al-Hilal og Liverpool er allerede enige om en pris for landsholdsspilleren, og han kommer til at koste 396 millioner kroner.
Hos Al-Hilal får han en treårig kontrakt, og nu mangler der blot det obligatoriske lægetjek for, at skiftet er endegyldigt.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















