HERE WE GO: Chelsea køber Brighton-stjerne
Chelsea har nu sikret sig endnu en stor transfer denne sommer, og nok engang bliver det kigget mod Brighton for at styrke truppen.
Gennem de seneste år har The Blues hentet blandt andre Moisés Caicedo og Marc Cucurella for store summer hos The Seagulls.
Nu bliver der så endnu engang sendt rigtig mange millioner i retning af den engelske sydkyst, hvor Brighton holder til.
For transferjournalisten Fabrizio Romano har således skrevet de tre berømte ord ‘Here We Go’.
Det drejer sig om den brasilianske landsholdsspiller João Pedro, som Chelsea køber i Brighton for omtrent 430 millioner kroner.
Klubberne er enige om prisen, og den brasilianske offensivspiller er også enig med London-klubben om en syvårig kontrakt til sommeren 2032.
Der er planlagt et lægetjek i Brasilien i løbet af næste uge, hvorefter han flyver til USA for at slutte sig til resten af førsteholdstruppen, der er samlet til klub-VM lige nu.
João Pedro har de seneste sæsoner tørnet ud for Brighton efter sit skifte fra Watford, og han har været en af klubbens helt store profiler.
Han kan spille en række positioner i offensiven, og det er uklart, hvordan Enzo Maresca tænker at benytte sig af ham fremover.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















