Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her kan PL-klubberne ikke følge med: Bale tilbudt 10 millioner om ugen

Af Jeppe Augustsen
09.07.2019 Kl. 18:13
Gareth Bale er blevet tilbudt i omegnen af 10 millioner kroner om ugen af en kinesisk klub, men Real Madrid takker nej til handlen.

Zinedine Zidane har ingen planer om at bruge Gareth Bale i den kommende sæson, og derfor er Real Madrid desperate efter at komme af med ham.

Waliseren er blevet tilbudt til Manchester United og Tottenham, men ingen af de to klubber ønsker at hente ham, da de ikke vil tilbyde ham den løn, som han kræver.

I sin nuværende kontrakt med Real Madrid tjener Gareth Bale angiveligt £600,000 om ugen. Det svarer til 4,9 millioner kroner. 

Han er dermed en dyr herre at have i truppen, når han indgår i Zidanes planer, men ifølge El Chiringuito har Real Madrid fået et tilbud. 

Det spanske medie hævder, at en ukendt kinesisk klub har tilbudt en kontrakt til Gareth Bale med en ugeløn på omkring 10 millioner kroner – altså en fordobling af hans løn. Til gengæld kræver de, at de ikke skal betale en transfersum for Gareth Bale.

Real Madrid vil på den måde få ham af lønningslisten, men det er ikke nok for den spanske hovedstadsklub, der har afvist tilbuddet. 

Annonce